Nogen børn kan opleves som udad reagerende, konfliktsøgende, voldsomt temperament, aggressive og svingende i deres humør og adfærd.

Det kræver tålmodighed fra personalet omkring dem og det kræver at man er i stand til at se bag barnets handlinger. Det er de færreste børn, der reagerer med vold og udfarende adfærd for sjov.

Det kan være en hjælp at se og vurdere på barnets handlinger som et symptom på noget andet. Hvorfor kommer barnet i konflikt med andre børn og personalet, hvorfor ødelægger barnet ting, hvorfor modsætter barnets sig de voksnes anvisninger?

Børn med en udad reagerende adfærd fylder meget i hverdagen. Jeg vil vove at påstå, at der ofte hos den voksne er en særlig opmærksomhed på de børn og en indre advarselsknap der er klar til konflikt. Det har betydning for den måde, vi møder og ser barnet på.

Hvis vi konstant er klar til kamp, så vil den mindste bevægelse fra barnet aktivere advarselsknappen og vi gør klar til konflikt. Det betyder også, at vi ikke nødvendigvis ser bag barnets handlinger. Hvad er gået forud, hvad er barnets intentioner ud fra barnets syn, hvad prøver barnet at signalere eller sige?

Endnu en påstand: Børn, der har udviser noget af overstående adfærd, kan mærke når den voksne er klar til kamp. Og børn er verdensmestre i at leve op til det, de voksne forventer. Dermed er vejen banet til en konflikt, der hverken gavner barnet, de andre børn eller den voksne.

Så det handler om at træne sig til at se bag barnets handlinger og turde gætte på, hvad det handler om.

Her er 6 tips til dette:

  • Beskriv situationen så konkret som muligt. Sted, hvad gjorde barnet, hvad gjorde du, var der andre involveret?
  • Tillad dig at opsætte en hypotese om, hvorfor konflikten startede. Du er nød til at bruge dine erfaringer med barnet og gætte ud fra disse. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.
  • Beskriv nogle pædagogiske handlinger du tænker hjalp i situationen eller nogle handlinger du tænker kan hjælpe i de nye situationer, der vil opstå.
  • Reflekter sammen med dine kolleger over, hvad årsagen til disse konflikter kan være. At barnet sættes i stressede situationer, lavt selvværd, familiære årsager, relationer etc.
  • Afprøv nye pædagogiske handlinger over tid, så i kan se effekten af det.
  • Husk at beskrive de gode historier også. Hvis i kun beskriver konflikter, vil jeres mindset være indstillet på at indgå i konflikt med barnet. Hvis i også får beskrevet de gode historier, så vil i se på barnet med andre øjne og i højere grad få fokus på barnets ressourcer.

Lad være med at give alle mulige andre skylden for at barnet er som det er. Kig på jeres egen praksis og se om den hjælper barnet mod bedre udvikling eller understøtter barnet i fortsat at havne i alt for mange konflikter.

Print Friendly