Det er ikke givet, at best practice altid er vejen til succes. For at få succes er man nødt til at skabe sin egen fortælling og opbygge sine egne, troværdige relationer.

Vi leder i højere grad efter den rigtige løsning på mange områder. I skolerne leder man efter den bedste undervisningsform og det rigtige timeantal elever skal have og på det sociale område diskuteres der om anbringelser på opholdssteder og døgninstitutioner er det rigtige.

Lige nu rettes der kritiske øjne på, om de 14 milliarder, der bruges på anbringelsesområdet er givet rigtigt ud. Det giver sådan set god mening.
Får vi noget for pengene?

Det, der giver anledning til diskussion er, om vi kan overføre én praksiserfaring fra et sted til et andet? For virker det, der virker i Canada, i Danmark? Virker det, der virker på et bestemt opholdssted i Nordjylland, på et tilsvarende på Bornholm? Er en anbringelse hos en plejefamilie bedre end et opholdssted? Ikke nødvendigvis.

For at kunne lave valide undersøgelser, kræver det nøjagtig samme forudsætninger, samme personale og samme børn. Og sådanne undersøgelser kommer aldrig til at blive lavet. For konteksten er hele tiden forskellig.

I skolen taler man om, at læreren skal bedrive klasseledelse. Pædagogerne skal uddannes og have flere kompetencer. Kald det, hvad du vil. Min tese er, at det handler om relationer.

Den dygtige lærer, skaber bæredygtige relationer, hvor læreren ikke hele tiden skal genforhandle regler og skabe ro.

Den dygtige lærer sætter rammen og laderne eleverne agere inden for disse. Den dygtige pædagog er opmærksom på, at hun kun kan flytte en anden person, ved først at skabe en relation, der tillader dette.

Forestil dig, at en anden person kommer hen og siger, at nu må du kun regne på èn bestemt måde. Uden at du kender denne person. Langt de fleste ville ikke ændre adfærd. Først når du har en god og gensidig relation til vedkommende, vil du lytte og overveje, om det passer ind i din måde at regne på.

Du vil lytte til argumenter, modargumentere og til sidst beslutte dig for, om det vil medføre en ny praksis. Det samme gælder for børn og unge (og alle andre).

Best practice er god at læne sig op ad. Har andre gode erfaringer, hvad siger forskningen, hvad har andre succes med? Men man kan ikke kopiere sig til succes.

Hvis jeg vil sælge madrasser og senge, kan jeg ikke regne med at jeg laver en ny Jysk Sengetøjslager. Jeg kan lære af deres succes, men jeg er nødt til at skabe min egen fortælling og opbygge mine egne relationer.

Best practice kan hjælpe på vej.
Men det er din next practice, der er afgørende for om du lykkes eller ej.

Start med at se på din egen praksis og se, om du fremstår som en troværdig og ligeværdig relationspartner. Hvis du gør det, er du på vej til at skabe bedre rammer for de mennesker, du arbejder med. Hvis ikke skal du starte med det nu. Du kommer længere med gode relationer end med best practice.